"Hvor meget Jay-Z og Beyoncé kan du klare, før du får kvalme? Det ultimative power-par Jay-Z og Beyoncé udgav deres første fællesalbum. »Everything Is Love« fik det lov at hedde. En titel, der på den ene side er oplagt, men på den anden side passer utrolig dårligt, fordi det ikke virker, som om de to elsker andre end sig selv - og i øvrigt ikke har så meget til overs for alle andre. Det er et »mig, mig, mig« -album. Eller rettere et »os, os, os« -album. Det er der for så vidt intet galt i (...) men det er alligevel utroligt, hvor meget selvfedme, de har formået at klemme ind på det kun 38 minutter lange album ... Ser man lidt gennem fingre med teksterne - med alt hvad de indebærer af blær og fuldfed kærlighed - står man tilbage med et værk, der både er svært at elske og hade ... »Everything Is Love« er et album med periodiske genialiteter, der danner ramme om en smuk historie om kærlighed gennem medgang og modgang ... Det er genialt, når det er bedst, og det er ulideligt, nårdeter værst. Men hvis du holder lidt igen, kan du lige holde kvalmen hen".