TV-kendis og influencer Janni Ree fortæller om sit kvindeliv fra opvæksten i Sorø til voksenlivet med skiftende forhold og udfordringer. For læsere som kan lide at læse om kendte mennesker fra underholdningsbranchen.
I kapitler med overskrifter som “Den allerførste gang" og “Når det hele tørrer ud" beretter Janni bl.a. om kærester, aborter, og overgangsalderen. Ud fra personlige erfaringer trækker hun paralleller til livet som kvinde. Hun definerer selv bogen som “en rå, ærlig og til tider sårbar fortælling om en kvinde midt i livet". Bogen er den første i en serie med den overordnede titel “Der er så meget kvinder faktisk forstår". På forsiden er der et billede med Janni, der har tape om munden og bogen har undertitlen "censureret udgave". I tre af kapitlerne er flere afsnit steget over, da den 1. udgave blev trukket tilbage efter en dom i byretten, som forbød Janni at omtale sit tidligere ægteskab.
Bogen er en blanding af Jannis eget levede liv og generelle betragtninger om livet som kvinde. Alle emner bliver ikke beskrevet lige dybt. Fx beretter Janni om sit fængselsophold, men fortæller ikke i detaljer om anklagerne mod hende eller selve dommen. Det er en til tider ret privat bog, som bl.a. beskriver ægteskabet med en ældre mand og mødet med Jannis nye kæreste Jeppe. Bogen henvender sig nok mest til dem, som kender Janni fra medierne.
Linse Kessler har også skrevet om sit liv og om det at blive ældre i Linse - jeg bliver ældre og det gør ik' noget.