Dette 5. bind i serien starter - helt uden resumé eller sammenkobling til tidl. album - på et supermoderne hospital. Men historien starter egentlig først ude i Jeremiah og Kurdys primitivehjem. Kurdy er alene hjemme og lokkes til at tage et job for sig selv. På førnævnte hospital bedøves han, og man tapper ham for "serum", der bruges til at gøre aldrende, rige folk til ungemennesker. Selvfølgelig kommer Jeremiah og klarer skærene; men hospitalet ødelægges, lægen bliver dræbt, og patienterne efterlades uden håb. På de sidste to sider dør den sidste skurk - sammen meden ufuldbyrdet kærlighedshistorie à la Tabte Horisonter. Forhåbentlig finder Hermann en mindre trivialpræget idé, for hans tegninger er der (stadig!) intet i vejen med. Både i det vekslendefarvespil, opbygningen af siderne, personernes mimik og de action-prægede scener gives der kvalitet, høj kvalitet. Men for mig er det ikke nok, at indpakningen er flot og fængende, når indholdetmere og mere føles som idémæssigtomgang. For unge og voksne tilhængere af serien.