Nayvadius DeMun Wilburn alias Atlanta-rapperen Future er med tiden gået hen og er blevet en af de største og mest produktive stemmer i dagens hip hop. Hans mørke, nedbarberede og her vocoder-inficerede rap, også kaldet <i>trap music</i>, har mangen en fan, også hertillands. Eller som han fremsiger på "Program": <i>"Married to the trap, that's the program/My BFF is cash, that's the program".</i> Trap-genren kan dog også blive en fælde for en rapper, der kalder sig Future, for på "EVOL" er det småt med progressionen. Future smider de sikre kort, og således er albummets pick point også en sikker vinder - duetten med The Weeknd, "Low life". Bemærk: Futures nye album udkommer kun på vinyl. Men også blandt <i>homeboys</i> er vinyl det nye sort.