Bøger / skønlitteratur til børn / roman

F.C. Ørnevej


Beskrivelse


3 gode, fodboldgale kammerater får en god idé: de vil arrangere en spændende fodboldturnering med rigtig pokal og hvad dertil hører. Og det gør de så - men ikke uden problemer med fodboldsnobber, interessante piger og det selv at skulle organisere det hele.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jesper Holtoug

2007

Bogen henvender sig umiddelbart og direkte til fodboldglade drenge, men vil også være interessant for piger at studere - ligesom ikke-sportsinteresserede vil kunne blive optaget af historiernes mange forskellige facetter. Bøgerne retter sig primært til 4.-5. klassetrin (10-11 år) og er især anvendelige til frivillig læsning og generel læsetræning.

Bøgernes styrke er deres konkrete og detaljerede tilgang til begivenhederne - ikke meget "mellem linierne", at forholde sig til. Bøgerne fortæller om tre drenges sammenhold og kærligheden til fodboldspillet helt uden dikkedarer, men til gengæld med stor indforståethed og sans for fine, autentiske detaljer. Alligevel behandler bøgerne indirekte konflikter som loyalitet, svigt, dårligt kammeratskab, forelskelse og ikke mindst den svære kunst at stille op for hinanden, når det er nødvendigt. Altsammen meget relevante og identificerbare problemstillinger. Men mest af alt: god, gedigen underholdning med fodbolden i centrum. Gode, medfortællende illustrationer.

Der findes en lang række fodboldserier på markedet - også for samme aldersgruppe. Mange af disse tager også fat på "det at være halvstor" og alle de genvordigheder, det medfører. Serien her adskiller sig ved desuden at cirkulere omkring dette selv at tage fat, tage ansvar og turde gå i gang med noget stort sammen.

Fin og medrivende start på ny fodboldserie for drenge, der godt vil have lidt mere end de helt udvendige og beskrivende sportsdetaljer, men også noget om det, snart at være halvstor.