Spil / computerspil

F1 race stars


Beskrivelse


Racerspil med gokart-ræs, hvor du kan køre med de kendte stjerner fra virkelighedens Formel 1 serie. Racerløbene kan køres på Formel 1 banerne rundt omkring i verden, der dog er blevet ændret næsten til ukendelighed så der nu fx også er loops og hop. Mulighed for online-spil i Xbox Live og 4 spillere lokalt i splitscreen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2012

af

af

Thomas W Jensen

d. 6. dec. 2012

PS3, Xbox 360. Racerspil med de kendte stjerner fra virkelighedens Formel 1, her deltager de bare i gokart ræs. Pegi er 4, målgruppen er primært fra 7-12 år. Sværhedsgraden kan justeres i tre niveauer, men er generelt i den lettere ende. Sproget er engelsk.

Alle teams og kørere fra årets Formel 1 serie kan vælges i dette gokartspil. Der er mulighed for at spille Time trial, Career og Online-spil. Lokalt kan der spilles multiplayer med 4 spillere i splitscreen. I både karrieredelen og Online findes forskellige race-typer, som bl.a. Elimination, Pole position og Refuel, der er med til at gøre spillet mere afvekslende. Undervejs i løbene skal der samles power-ops, for at forbedre chancerne for at vinde løbet. Banerne er Formel 1 banerne fra hele verden. De er her bare blevet modificeret næsten til ukendelighed, så der nu er masser af loops, hop og andre elementer, der passer bedre til et gokartspil. Gameplay er dog samlet set lidt skuffende. Grafikken er til gengæld god. Racerkørerne er naturligvis blevet karikeret og der er masser af sjove indslag både i banedesign, undervejs i løbene samt i mellemsekvenserne. Lyden er rimelig. Desværre er styringen under middel, da det mest føles som om man flyder oven på banen. Versionerne til PS3 og Xbox 360 er identiske.

Der findes et hav af gokartspil til Xbox og PS3. Blandt de bedste er ModNation racers og Sonic & Sega all-stars racing. F1 race stars er et stykke fra at kunne matche deres niveau.

Et lidt tyndbenet gameplay betyder at F1 race stars er et gennemsnitlig gokartspil, men nogle vil sikkert finde spillet underholdene et par timer.