Bøger / faglitteratur til børn

Fæle fakta (og klamme kendsgerninger)


Beskrivelse


Om ulækre, klamme og frastødende ting som mennesker og dyr har gjort (og for nogen vedkommende stadig gør) mod hinanden og sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 9. apr. 2013

I serien Læselyn til mindre læsestærke børn og unge kommer her denne lille og overskuelige bog om ulækre fakta og rekorder, som kan læses af børn fra 10-11 år.

Bogen er i seriens sædvanlige udstyr trykt på groft papir og med sort/hvide illustrationer. Der er i denne en humoristisk undertone i såvel illustrationerne, som er vekslende i størrelse, og i den medkommenterende tekst. Der fortælles if. bagsideteksten om ulækre, klamme og frastødende kendsgerninger. I "Naturens væmmelige verden" hører vi fx om "Ækle dyretricks" og "Klammeste planter". Vi kommer desuden også omkring bl.a. "Grumme sportsgrene". Der er også et lille afsnit der hedder "Superklamme måltider", som handler om "eksotiske" menuer fra fx Indonesien med friturestegte abetæer og friturestegte edderkopper, samt opskriften på eskimoernes havmågevin. Der fokuseres på det ekstreme og måske for nogle "klamme". Mudderbade fra Japan med mudder fra vulkaner er nok noget af det mindst anderledes i forhold til vores lille "smørhul", hvor "folk" fx betaler penge for at lade småfisk spise døde celler fra deres fødder. (Det er ikke med i bogen). Omslag dækker for indhold.

Vi har selvfølgelig Guinness rekordbog og Ripleys - believe it or not! Du tror, det er løgn! senest fra 2012 Ufattelig sandt!, men denne er lettere og især mere overskuelig. Den er ikke er så flot udstyret og trykt, som de to førstnævnte.

En anvendelig bog i serien til målgruppen. Den fungerer ganske rimeligt indenfor egne rammer.