Fængselsdigte

Digtsamling af den kvindelige iranske digter Mahvash Sabet, der pga. sin religion har siddet i fængsel i ti år. For læsere af digte.

Mahvash Sabat tilhører den religiøse minoritet Bahá'i. Religionen har flest udøvere i Iran og udsættes i dette land for chikane og undertrykkelse, da præstestyret anser dem for kættere. Sabat bliver arresteret i 2008, og i 2010 idømmes hun 20 års fængsel. Hun afsoner halvdelen, og det er under disse ti år i fængsel, at hun skriver digtene, der udgør denne digtsamling. Digtene kredser om fangeskab, lidelse og håb. Sabats længsler, minder og håb blandes med fængslets gru. Som i digtet "Jeg rejste mig igen". Her skriver hun: "Jeg var blevet svag og træt og var falmet, men tidslen fik mig til at rejse mig igen. Tilbage på mine fødder står jeg fast og vokser grønt, fyldt med tankens kraft igen.".

Barske digte om lidelse og afsavn, der tager sit udgangspunkt i en uretfærdig fængsling. Dog rummer mange af digtene et hjertevarmt håb og en længsel efter gode mennesker. Denne følelsesmæssigt differentierede tone gør det til nærværende læsning. Naturen, vejret og fængslets omgivelser bliver poetisk blandet med personskildringer og følelser. Læsere af mere politiske og retfærdighedsøgende digte vil helt sikkert finde digtene interessante.

Minder om Pablo Nerudas tidlige forfatterskab, fx i Elementære oderDigte fra Guantánamo. Endvidere kan man sammenligne med Digte fra GuantánamoMinder om Pablo Nerudas tidlige forfatterskab, fx i Elementære oder. Endvidere kan man sammenligne med .

Læs hele vurderingen