Færd : digt

Teksten skildrer et jeg, der bevæger sig gennem et landskab. Undervejs begynder jeget langsomt at opløses og miste sin faste fornemmelse af sig selv. For læsere af dansk prosa med en stærk kobling til naturen.

På sin færd gennem naturen glider jeget mere og mere sammen med omgivelserne, hvor natur og by flyder ind i hinanden. Beskrivelser af lys, kulde, vind og dis skaber en sanselig, men også sløret stemning, hvor grænserne mellem menneske og verden bliver uklare. Bevægelsen gennem landskabet har ikke noget tydeligt mål, men fremstår som en vedvarende vandring. Gentagelser af, at jeget forsvinder eller føres væk fra sig selv, understreger, hvordan identiteten gradvist opløses. Som jeget siger: "Jeg kan fortsætte uden at finde mit eget sted at forsvinde".

En yderst sanselig digtsamling. Den beskriver ikke blot en bevægelse gennem et landskab, men forsøger snarere at gengive selve oplevelsen af at være i det. Den rummer en særlig ro, som gør den værd at fordybe sig i.

Andre digtsamlinger, hvor jeget vender sig mod naturen, er Rasmus Nikolajsens Tilbage til unaturenFælleden og Liv Sejrbo Lidegaards FælledenAndre digtsamlinger, hvor jeget vender sig mod naturen, er Rasmus Nikolajsens Tilbage til unaturen og Liv Sejrbo Lidegaards .

Læs hele vurderingen