Bøger / skønlitteratur / fremtidsfortællinger

Færgemanden


Beskrivelse


Tegneserie. Efter dommedag vandrer to mennesker ind i en mystisk by. De har en aftale med Færgemanden, der skal bringe dem til Paradize. Men prisen er høj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 24. aug. 2016

Psykologisk horror møder postapokalyptisk western i en tegneserie fra en af Europas store mestertegnere, Hermann. For unge og især voksne læsere.

I et øde landskab, hvor grøn tåge hænger over en forfalden og næsten forladt by, går to mennesker rundt og leder efter Færgemanden, der skal tage dem til det sidste gode sted, der bærer navnet Paradize. Men byen og den handel, de har indgået, er ikke helt, hvad de giver sig ud for at være. En nærmest surrealistisk gyserhistorie blandes med virkemidler fra western-genren og den klassiske skæbnefortælling.

Albummets farvelægning emmer af sygdom, død og forfald, og der hviler i det hele taget en tung fornemmelse af en prædestineret historie, der er svær at forestille sig en lykkelig slutning på. Hermann og forfatter Yves H. rammer måske ikke nødvendigvis plet med alle deres album, men her er der tale om et ret fint et af slagsen. Stemningen er tæt og effektivt formidlet af både forfatter og især tegner, og hvis man kan lide et godt, snigende gys og/eller postapokalyptisk æstetik, så er der masser at komme efter.

Hermann har også beskæftiget sig med en verden i forfald i den klassiske serie om Jeremiah. De mere abstrakte elementer i historien kan minde lidt om Enki Bilals Animal'z.