Bøger / skønlitteratur / roman

Færingerne


Beskrivelse


Kærligheds- og udviklingsroman om Rói og Sólja fra Færøerne, der i 1964 drager til København for at studere. Men alt er ikke idyl i Danmark langt væk fra hjemlandet og i en anden kultur.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2017

af

af

Michael Linde Larsen

d. 16. nov. 2017

Der er langt fra Færøerne til Danmark, og det kan være svært, at forene de to kulturer. Kærlighedshistorien mellem Rói og Sólja er også historien om det dansk/færøske forhold. Henvender sig til læsere med interesse for emnet og området.

I 1964 flytter det unge færøske kærestepar Rói og Sólja fra Thorshavn til København for at studere til henholdsvis ingeniør og læge. I mødet med det nye sprog, studierne og den danske kultur udfordres deres forhold. Samtidig engagerer de sig i det færøske fællesskab i Danmark, bl.a. omkring rutebåden Tjaldur og bådehuset Neystid. Det indebærer megen færøsk mad og ikke mindst alkohol for Róis vedkommende. Forfatteren er en kendt personlighed fra Færøerne, og har i flere år udgivet skuespil, digte, noveller og romaner på færøsk. Det er hendes første oversættelse til dansk.

Bogens styrke og værdi ligger i beskrivelsen af et stykke færøsk kulturhistorie. Dengang i 1960'erne, hvor færingerne begyndte at drage mod Danmark for at studere. Desværre er det hele forløst i et ujævnt sprog. Der er mange forklaringer, gentagelser og detaljer. Tonen er noget højstemt, og dialogerne virker ikke helt mundrette.

Færø blues trilogien af Lisbeth Nebelong er et bedre bud på en kærlighedsroman og en roman som favner forholdet mellem Danmark og Færøerne.


Kristeligt dagblad

d. 4. jan. 2018

af

af

Claus Grymer

d. 4. jan. 2018