Ordet faktion stammer iflg. forf. fra engelsk/amerikansk og blev oprindeligt brugt om den type litteratur, der var en blanding af fiktion og faktaformidling. Man har osse brugt ordet new journalism om det samme. Baggrunden for bogen er et kursusforløb i DRs uddannelsescenter, bl.a. dramaturgikurset "TV som udtryksmiddel". Bogen består af to hoveddele: En historisk del, hvor emnet gennemgås fra 1700-tallets romaner over radioreportagerne til nutidens TV-udsendelser. Og en systematisk del, som er en slags lærebog i emnet. Den historiske del er velformuleret og rimeligt letforståelig med mange gode eksempler. Den systematiske del er langt mere akademisk og virker ofte noget indforstået. Bogen afsluttes med et stort antal uddybende bemærkninger i 4 appendix'er. Der er desuden løbende en lang række kildehenvisninger. Det er således en noget speciel fremstilling, der kan have interesse i særligt grad for alle, som på forskellig måde beskæftiger sig med TV som medium, men som næppe vilfå nogen stor læserskare. Der er ingen egentlige illustrationer. I tilknytning til bogen findes en undervisningsbog og en video.