Bøger / skønlitteratur / roman

Falske spor


Beskrivelse


Kunsteksperten Anna finder ud af, at hendes chef ikke har rent mel i posen. Chefen forsøger at franarre en kvinde et originalt Van Gogh-maleri. Handlingen foregår omkring 11. september 2001 i New York. Til læsere af cliffhangermættede spændingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2024

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 12. apr. 2024

Kunsteksperten Anna finder ud af, at hendes chef ikke har rent mel i posen. Chefen forsøger at franarre en kvinde et originalt Van Gogh-maleri. Handlingen foregår omkring 11. september 2001 i New York. Til læsere af cliffhangermættede spændingsromaner.

New York, 10. september 2001. Kunsteksperten Anna Petruscu arbejder for bankmanden Bryce Fenton - og Fenton har ikke rent mel i posen, hvilket Anna finder ud af. Næste dag, 11 september 2001, er Anna på arbejde i North Tower, da flyene rammer World Trade Center. Hun overlever, men hendes chef tror, at hun er død. Så nu får Anna muligheden for at stoppe nogle af Fentons nederdrægtige planer, planer der kredser om et originalt Van Gogh-maleri. FBI er også på sporet af Fenton, og Fentons personlige lejemorder lurer også i kulissen. Så det bliver et kapløb med tiden for Anna, der sendes på en vild rejse rundt på hele kloden, hvor der konstant er folk efter hende. Kan hun komme til bunds i sagen om Van Gogh-maleriet og undgå at få struben skåret over af den onde lejemorder? Og hvad med FBI? Kan de hjælpe hende?.

Højspændt page turner med effektive korte kapitler og et veludført plot med tilpas mange overraskelser til at man ikke kan lægge bogen fra sig, før sidste side er læst. For dem, der godt kan lide kunst og hele idéen om forfalskninger af de store mestres værker, er der noget ekstra at komme efter, men det er plottet, der er i centrum.

Både i forhold til tempoet og hele kunstdelen kan romanen minde om Dan Browns serie om Robert Langdon.