Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Familien Fisker får ferieflip


Beskrivelse


En sjov historie om familien Fiskers ferie, der ikke går helt som planlagt. Billedbog for børn fra 3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 19. maj 2023

En sjov historie om familien Fiskers ferie, der ikke går helt som planlagt. Billedbog for børn fra 3 år.

Familien Fisker vil til Bornholm på ferie. Kasper kan ikke finde nøglerne til deres bil, så i stedet vil de gå hele Bornholm rundt. "Vi kan godt" er familiens motto. De har især som mål at finde Ekkodalen og Hammershus, men der er rigtig langt at gå, og det bliver en hård tur med hele familiens oppakning. De er også på udkig efter sæler, men de er svære at finde. Til slut gemmer børnene sig og vil slet ikke hjem fra ferien igen.

En hyggelig historie om familien Fisker, der er kendt fra deres egen podcast og sociale medier, hvor de fortæller om deres liv. Historien har et højt tempo, og sproget er nutidigt. Illustrationerne løfter historien med levende kropssprog og sjove ansigtsudtryk. Mange familier vil kunne nikke genkendende til ferier, hvor det ikke gik helt, som man regnede med.

Historiens tempo og fortællestil minder om Sallys far-bøgerne og især minder den om Sallys far er langt ude i skoven, hvor familien også har en lidt alternativ ferie.