B., senere norsk minister og i 2 omgange landets statsminister, blev 10. juni 1942 arresteret af Gestapo i Kristianssund og sad efter ophold i Trondheim og i det berygtede Møllergaten 19 samtpå Grini i Kz-lejr til krigens slutning. B. kunne melde sig tilbage til partiets hovedkontor i Oslo 2 dage før 17. maj 45. Umiddelbart derefter nedskrev han sine erindringer i notatform, der blevomarbejdet til bogform og udkom i 1980. Han er født 1910. B. er så selvudslettende og beskeden, som han senere var det som politiker: registrerende og lakonisk fortæller han om diverse helveder:5-6 måneder i Sachsenhausen, ca. et år i Natzweiler (af lejrens 504 nordmænd omkom 238!), en kort tur til Dachau, derfra til Ottobrünn, så Vaihingen og under den svensk-danske redningsaktion tilNeuengamme. Mærkeligt at netop B. skulle falde på sit ja til Norges tilslutning til EF, mindre mærkeligt måske, at han kom igen i en periode. Når B.s erindringer er oversat til dansk er der ingenundskyldning for atundlade anskaffelse i videst muligt omfang, altså på så mange biblioteker som muligt; de er et væsentligt supplement til den nazistiske kz-filosofi og dens konsekvenser, netopfordi de er fortalt lidenskabsløst og uden had. 25 illustrationer samt et oversigtskort over de væsentligste kz-lejre. (Bogen var en succes i Norge.