Bøger / skønlitteratur / roman

Fange nr. 21


Beskrivelse


Krimi, hvor topterroristen Sebastian de la Cour er flygtet fra sin topsikrede isolationscelle, så den ellers pensionerede kriminalassistent Henning Lorentzen og hans superintelligente assistent Louise må på banen for at forsøge at stoppe hans næste dramatiske træk.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Per Månson

d. 30. mar. 2011

Bogen er selvfølgelig for læsere af første bind Manus Albino, 2010 og andre yndere af danske spændingsromaner. Det sort/hvide omslag trækker ikke automatisk læsere til.

Tvillingeparret romandebuterede sidste år med første del af en planlagt trilogi på 1200 sider, der skal skrives indenfor et år. De har dog tidligere udgivet lidt sammen, og Søren Ellemose har skrevet en lang række erhvervsbiografier. Superterroristen Sebastian de la Cour, der er søn af rigets mægtigste erhvervsmand, blev i første bind fanget og sat i topsikret isolationsfængsel. Nu er han alligevel sluppet ud og har lavet en personlig udfordring mod sin banemand, den nu pensionerede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans højtbegavede assistent Louise. De prøver at komme på omgangshøjde med Sebastian, der har alle midler til rådighed og tilsyneladende planlægger et endnu større mediescoop end sidste års mord på statsministeren for åben skærm. Det er hæsblæsende action, men dog med meget fyldstof og gentagelser og godt skrivehåndværk med et stænk humor, men der skal sluges et par kameler undervejs for at bevare tiltroen til plausibiliteten. Bogen ender med en cliffhanger, så der kan først konkluderes efter sidste bind om plottet holder.

På dansk har vi af nyere spændingsromaner pseudonymet Henrik Desmonds Plan B-serie (startende med De udvalgte, 2007), som efter min mening er en tand bedre end denne series første to bind.

En elementært spændende thriller, der er håndværksmæssigt i orden, men først endelig kan bedømmes ved trilogiens afslutning.


litteratursiden.dk

d. 16. maj 2011

af

af

Lida Wengel

d. 16. maj 2011

Velfungerende, vedkommende og velskrevet krimi om en skræmmende dansk terrorist. ’Fange nr. 21’ er 2. del af ’Manus Albino’, som udkom i 2010. Titlen refererer til manden bag Manus Albino, den kyniske...