Film / fiktion til børn / dukkefilm

Fanget på Tågeøen


Beskrivelse


Lokomotiverne arbejder hårdt for at bygge Sodors redningscenter. Da Thomas hjælper en ven i nød, bliver han belønnet med en spændende tur til fastlandet. På vej dertil farer han vild og ender på den mystiske Tågeø, hvor han bliver venner med lokomotiverne Bash, Dash og Ferdinand. Sammen prøver de at hjælpe Thomas med at finde hjem. Vil kontrolchefens redningshold nogensinde finde Thomas.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 29. nov. 2011

En 3D-animeret og opdateret én times film med den populære engelske figur "Thomas Tog" for de 3-6-årige.

Når der er sagt "Thomas Tog", siges der også Poul Dissings fantastiske fortællestemme. Det gør sig heldigvis også gældende i denne film, hvor lokomotiverne arbejder hårdt for at bygge Sodors redningscenter. Da Thomas hjælper en ven i nød, bliver han belønnet med en spændende tur til fastlandet. På vej dertil farer han vild og ender på den mystiske Tågeø, hvor han bliver venner med lokomotiverne Bash, Dash og Ferdinand. Sammen prøver de at hjælpe Thomas med at finde hjem. Spændingen er intakt hele vejen igennem for de mindste, for vil kontrolchefens redningshold nogensinde finde Thomas? Filmen kører i hurtigere hastighed end de gamle oprindelige film om Thomas. Filmen er stadig i dukkefilm format, men med en fin 3D-animation, der gør at toget Thomas meget fint bliver tilpasset og opdateret til 2010, hvor filmen oprindeligt er fra.

Ligesom Thomas & vennerne - for fuld damp!, 2008 er denne film om toget Thomas, også en hel lang times film med én samlet historie. Filmen kan sammenlignes med tv-serien "Chuggington", der også har talende lokomotiver.

En fin lille "spændingsfilm" med lune og humor, som fans af tog og Thomas vil tage til sig og se igen og igen.



Informationer og udgaver