Bogen rummer flere scener, der ikke er med i Bergmans film i biografudgaven, men nok i den lange tv-udgave. Den handler bl.a. om Alexander, der har lighedspunkter med I.B. som barn, og omhvordan han og hans søstre efter faderens død brat flyttes fra et varmt, festligt og usnerpet borgerligt teatermiljø i en svensk provinsby omkring 1910 over til byens strenge biskop, der bor i enklam og dyster middelalderbolig, hvor børnene tugtes med den selvretfærdige kærligheds tunge hånd og samtidig hjemsøges af forskellige spøgelser. På grund af Alexanders hadefulde oprør mod bispen,som hans før så glade mor har giftet sig med, undslipper de rædslerne og kan vende hjem til teatrets gode lilleverden, hvor fantasien respekteres. Læs evt. mere i Levende Billeder, februar 1983,for der er flere symboler og nuancer i bogen og filmen, end et mini-referat kan give indtryk af. Som bog betragtet er den en lidt mystisk oplevelse. Der er lange beskrivende, visuelle afsnit, derkan læses som alm. romanog ind imellem lange replikker som i et skuespil. Den kan virke for sorthvid i sin beskrivelse af bispens magtudøvelse og teatermiljøets borgerlige charme, samtidig med atformen næppe tiltaler læserne af sådanne dramatiske familieromaner, men den bør købes som et interessant filmmanuskript i lighed med B's andre.