Fanta er ikke den kulsyreberigede appelsinvand, som mange danske børn kan lide, men fortællingen om en femårig etiopisk dreng. Forfatteren er lærer og har været missionær i Etiopien i tre år.Fanta beretter om sig selv, familien og dens skikke, landsbyen og det land, han bor i, som betyder De brændte ansigters land. Moderen arbejder med mange huslige sysler i det lerklinede hus medbambustag og ildsted midt på gulvet. Faderen er lærer i byens lille skole. Vi hører også om livet på markedspladsen og om turen til missionsstationen om søndagen. Det er usandsynligt, at et barn påfem år kan fortælle så meget om sin tilværelse. En tolvårig kunne måske have gjort det, ligesom de religiøse betragtninger, som der findes mange af kunne tænkes fremstillet af et halvstort barn.Den lille fortælling kan bruges i spejderbevægelsen, hvor der arbejdes med u-landsprojekter eller i søndagsskoler. Kan evt. købes i børnebibliotekerne, da det er en sød og kærlig beskrivelse afmennesker i et primitivtsamfund, men nogen stor og almengyldig sag er det ikke, og læserskaren til hæftet vil ikke blive stor. For de 5-9 årige. Illustreret med mange ganske gode og levendefotografier.