En af denne sommers agurketidshistorier var beretningen om rapskolen i Århus der blev lukket af de lokale politikere, fordi en 11-årig, med kyndig vejledning fra sin lærer, beskrev hvorledes han ville skyde Morten Messerschmidt en kugle for panden. Selv om reaktionen var ude af proportioner ville den unge rapper og hans læremester have godt af at skæve til Kasper Spez fra Langeland, der beviser at dansksproget hip hop kan lyde af andet end en leverpostejfarvet udgave af amerikansk gangsta-hip hop. Faktisk lægger Spez allerede fra starten afstand til denne forsimplede udgave af hip hoppen, når han rapper at <i>"Jeg ved hvem de er, og jeg ber' til det aldrig blir mig/Jeg opererer i kaffebrune farver der grundlægger min levevej/Men der er flere penge i ligegyldighed og kvindehad/For alle piger vil ha en bad boy, indtil de får den første flad".</i> Dermed er stilen lagt for et decideret fremragende dansk hip hop-album, som først og fremmest udmærker sig ved Kasper Spez's lyriske talent, der er alen over hvad vi er vant til i denne genre. Spez er blevet sammenlignet med Peter Sommer og C.V. Jørgensen, og det er ikke helt af vejen, for han opererer i samme eksistentielle, melankolske og mørke krydsfelt. Dette er eksistentielle tekster fra et ungt sind, som er værd at studere nærmere. Hvad man allerede havde på fornemmelsen ved udsendelsen af debut-EP'en "Love junkie" i 2006, bliver på dette album slået fast med syvtommersøm: Kasper Spez er en ener i dansk hip hop.
