Film / fiktion / tilladt for alle over 16 år

Far and away


Beskrivelse


Joseph er en fattig irsk daglejer, som flygter til USA sammen med godsejerens smukke datter. Her klarer de lige til dagen og vejen, og parret finder først lykken, da det rider om kap med tusindvis af andre for at erhverve et stykke jord.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2008

af

af

Ulrich Breuning

d. 28. juli 2008

Far and away er et gedigent stykke americana, et storslået epos, der gerne vil sammenlignes med for eksempel Borte med blæsten, og filmen henvender sig da også til et publikum, der sætter pris på bredtfavnende historiske dramaer, hvor den store kærlighed har mere end én finger med i spillet. Fra 15 år.

Joseph Donelly er en fattig irsk daglejer, der sværger hævn over godsejeren Christie, hvis lakajer har myrdet hans fader. Joseph opsøger da også Christie for at slå denne ihjel, men ender i stedet med at flygte med Christies smukke datter Shannon til USA. Her klarer de til dagen og vejen, da Joseph viser sig at have talent for boksning. Men lykken finder de først i Oklahoma, da Joseph og Shannon rider om kap med tusindvis af andre for at erhverve et stykke jord.

Det store kapløb efter gratis jordlodder i Oklahoma i 1893 er en del af den amerikanske selvforståelse. Fattige mænd og kvinder uden en cent på lommen kunne her finde et nyt liv og dyrke jorden. Kapløbet om lykken er skildret flere gange på film, for eksempel i Edna Ferbers western Cimarron, der har været filmatiseret hele to gange.

De højt betalte megastjerner Tom Cruise og Nicole Kidman, som i 1992 også dannede par i privatlivet, spiller de alt dominerende hovedroller som henholdsvis Joseph og Shannon. Alt i filmen er bygget op omkring deres stjernestatus, og parret indfrier alle forventninger. Til gengæld er handlingen for tynd til den forholdsvis lange spilletid, og filmen fungerer bedst i de flotte actionscener.


Levende billeder

Årg. 8, nr. 7 (1992)

af

af

Michael G. Madsen

Årg. 8, nr. 7 (1992)


Information

d. 14. sep. 1992

af

af

Morten Piil

d. 14. sep. 1992


Politiken

d. 11. sep. 1992

af

af

Bent Mohn

d. 11. sep. 1992


Jyllands-posten

d. 11. sep. 1992

af

af

Ib Monty

d. 11. sep. 1992


Berlingske tidende

d. 11. sep. 1992

af

af

Michael Blædel

d. 11. sep. 1992


Det fri aktuelt

d. 11. sep. 1992

af

af

Johs. H. Christensen

d. 11. sep. 1992


Weekendavisen

d. 11. sep. 1992

af

af

Bo Green Jensen

d. 11. sep. 1992