Spil / computerspil

Far cry primal


Beskrivelse


Actionspil. Adventurespil. Sandkassespil. Du befinder dig i ældre stenalder for 12.000 år siden. Stedet er den frodige Oros-dal, og du er jægeren Takkar. Alene og ubevæbnet skal du overleve blandt rovdyr og fjendtlige stammefolk. Efterhånden lærer du at lave våben og tæmme dyr, som kan hjælpe dig i kamp. Dit mål er at lede Wenja-stammen og nedkæmpe kannibalstammen Udam.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2016

af

af

Finn Christiansen

d. 30. mar. 2016

Action-adventure/sandbox-spil, som foregår i Centraleuropa i ældre stenalder. Du er jægeren Takkar. Alene og ubevæbnet skal du kæmpe dig op til at blive Wenja-stammens leder. For unge og voksne.

Spillet foregår i ældre stenalder, dvs. for cirka 12.000 år siden, i Oros-dalen. Oros er et fiktivt open world-miljø, fyldt med forskellige planter og dyr, som kan høstes og jagtes. Blandt dyrene er en del uddøde imellem, fx mammutter og sabeltigre. Du er jægeren Takkar, som først og fremmest skal forsøge at overleve - blandt rovdyr og fjendtlige stammefolk. Efterhånden lærer du at lave våben samt evnen til at tæmme dyr. Dit ultimative mål er at lede Wenja-stammen og nedkæmpe kannibalstammen Udam. Personernes ur-sprog er tekstet til dansk.

Survival- og evolutionsdelen er fremragende og spillets egentlige historie. Det gennemgående plot med de rivaliserende stammer er sekundær, og vil for nogen føles tynd. Oros-dalen er ekstremt virkelighedstro, med dag/nat-cyklus og varieret efter område. Fra frodige flodlejer til smukke men iskolde bjergområder, hvor overlevelse er ekstra svær. Som i andre sandbox-spil er man selv herre over sværhedsgraden. Med rette tålmodighed er de fleste udfordringer overkommelige - men de fleste boss-kampe er dog meget svære. PEGI: 18 og ikon for vold. Spillet er meget realistisk og brutalt, og krydret med den grovkornede humor vi kender fra Far cry-serien. Kan magtes fra 15 år.

Der findes mange action-adventure sandbox-spil, men ikke andre som foregår i urtiden.


Berlingske tidende

d. 26. feb. 2016

af

af

Jacob Riis

d. 26. feb. 2016