Bøger / faglitteratur

Far, hvorfor slog du mor ihjel? : metodebeskrivelse af familiebehandling for familier i ekstrem krisesituation samt forslag til koordinerende indsats


Beskrivelse


Med udgangspunkt i et virkeligt hændelsesforløb beskrives forfatterens tanker og refleksioner omkring håndteringen af den svære situation, hvor mange parters interesser skal tilgodeses.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2003

af

af

Anny Skov Madsen

d. 5. dec. 2003

Far slår mor ihjel, og en 7-årig pige står alene tilbage. Hvordan kan der hjælpes i en sådan ekstrem situation? En erfaren socialrådgiver og familiebehandler påtager sig opgaven på alle måder at bistå pigen, fortælle hende om den tragiske begivenhed, hjælpe hende med et nyt hjem og bevare kontakten til faderen. Det komplicerede forløb fortælles igennem fire år, og det består af de praktiske handlinger og samarbejde med de mange forskellige instanser bl.a. politi, domstole, skole, familien, sociale myndigheder, der er involveret i behandlingsforløbet. Forfatteren gør for hver enkelt skridt og handling også rede for sine faglige og personlige overvejelser, refleksioner og metoder. Efter hvert afsnit er der en erfaringsopsamling, hvor fordele og ulemper ved de valgte metoder vurderes. Det er en grundig og faglig metodebeskrivelse af hvordan en koordinerende indsats kan lykkes med hjælp fra engagerede og professionelle mennesker. Selv om situationen her er ekstrem, kan metoderne også med fordel anvendes på andre voldsomme begivenheder i familien. Bogen henvender sig til fagpersoner, men er skrevet så pårørende i lignende situationer også vil kunne læse den med udbytte.