Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Far vrider armen om på Otto


Beskrivelse


Sylles far og mor skal købe ny bil. For at få en god pris for deres gamle, bliver Sylles far nød til at vride armen om på bilforhandler Otto. Sylle bliver forskrækket, men heldigvis forklarer far hvad det betyder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2020

af

af

Stine Bille

d. 21. feb. 2020

Ved du hvad talemåderne; "At vride armen om på nogen" eller "Den sidder lige i skabet" betyder? Hvis ikke, kan du læse om talemåderne i disse to bøger som forklarer dem i to historier. For de 7-9-årige.

Begge bøger indgår i en ny letlæsningsserie "Talemåder". Bøgerne tager udgangspunkt i en talemåde, som de forklarer og beskriver. Bøgerne starter med en forklaring på hvad talemåder er, og bagerst i bøgerne er der flere eksempler på talemåder. I "Far vrider armen om på Otte" er Sylles far og mor ud at købe ny bil. For at få en god pris for deres gamle bil, bliver Sylles far nød til at vride armen om på bil-forhandler Otto. Sylle bliver forskrækket da far fortæller hvad han har gjort, og kan ikke lide det. Heldigvis forklarer far hvad det betyder. I bogen "Den sidder lige i skabet" hører Gustav sin far sige: "Den sidder lige i skabet", men hverken mor eller far har tid til at forklarer Gustav hvad det betyder. Da han vågner om natten, går han derfor ud til skabet, for at se hvad der sidder i det. Begge bøger har lix 6.

Det er to rigtig gode og sjove historier, som på hver deres måde forklarer en talemåde. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdede og illustreret med farverige tegninger der underbygger teksten, og letter læseforståelsen.

En anden historie hvor talemåder er flettet ind i historien kunne fx være Janus, du er et æbleMan skal ikke pynte sig med lånte fjer, man kan også læse fx Man skal ikke pynte sig med lånte fjer fra serien "Klog på ordsprog"En anden historie hvor talemåder er flettet ind i historien kunne fx være Janus, du er et æble, man kan også læse fx fra serien "Klog på ordsprog".