Fardus og Malte er klassekammerater og bedstevenner. Hjemme hos Fardus er der altid mange mennesker og meget larm, men hjemme hos Malte er der som regel fred og ro, lige indtil han anskaffer sig en papegøje. Sjov bog til børn fra ca. 9 år.
Fardus elsker at lege med Malte, det kan hun gøre hver dag, og de bor også meget tæt på hinanden. Fardus kan godt lide at komme hjemme hos Malte, for der er fred og ro, lige indtil han anskaffer sig en papegøje. Papegøjen er frygtelig uopdragen, den terroriserer det hele og ødelægger alt. Den må opdrages, men for at få den til en papegøjeekspert må Fardus og Malte tilmeldes en ridelejr, så de kan komme til samme by. Mon det lykkes for dem, og kan man overhovedet opdrage en papegøje?.
Dette er en sød og humoristisk historie om venskab på trods af forskelligheder. Fardus og Malte kommer fra forskellige typer hjem, de kan også lide forskellige ting og alligevel er de bedste venner, der hjælper og støtter hinanden. Historien er velskrevet og sjov, og mange børn vil kunne genkende sig selv i historien.
Andre bøger om venskab og dyr er Dyredetektiverne - den hvide løveSkolen med magiske dyr og Skolen med magiske dyrAndre bøger om venskab og dyr er Dyredetektiverne - den hvide løve og .