Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farfar fortæller - Ålen


Beskrivelse


Simon og Nasim er på besøg hos farfar. Farfar fortæller om Ålen, hans tur til Afrika og hvordan han kæmpede med en haj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. juli 2013

4. bog i serien Farfar fortæller - små sjove løgnehistorier til frilæsning for begynderlæsere. Lix 6/ Let-tal 16.

Omslaget inviterer til læsning af en sjov bog - fiskeren Ålen slår sin klo om sin fangst - en haj med tungen hængende ud at det store gab. Det er netop historiens pointe. Simon og Nasim er på besøg hos farfar. Han fortæller historier, og viser børnene nogle store hajkæber. Det sætter fortællingen i gang om vennen, Ålen, der ville ro til Afrika. Ålen blev træt og tabte sin åre. Da han rakte ud efter åren, skød en kæmpehaj op af vandet, og den åd Ålens højre arm. Da Ålen kom i land, fik han en smed til at lave en ny arm i metal. Den var lige så hård som beton. Da Ålen igen var på havet, skød hajen op og fik fat i Ålens højre arm, men Ålen lo, for armen var for hård. Ålen drillede og holdt den raske arm ud over vandet, og da hajen på ny angreb, smed Ålen ankeret ind i hajens gab. Ålen solgte hajen, købte en motor til båden og tog kæberne med hjem. Teksten er sat i overskuelige blokke på de mange understøttende illustrationer, der fylder hele opslag. Sproget er sjovt og nutidigt.

Løgnehistorier kender vi flere af. Bogen minder om forfatterens morfarfortællingerne i serien Lille Dingo.

Sjov lille bog i serien Farfar fortæller, små løgnehistorier i forlagets Mikro Dingo til den første frilæsning, fra 1. klasse. Indholdet vil give børnene lyst til at læse mere og anbefales til såvel læringscentret som børnebiblioteket.