Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farligt fund


Beskrivelse


To ældre rigmænd gemmer på en farlig hemmelighed fra krigens tid. Hemmeligheden bliver afsløret, hvis de to drenge, Bo og Peter, finder ud af, hvad den gamle metalæske indeholder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2014

af

af

Jesper Holtoug

d. 5. nov. 2014

To drenge finder ved et tilfælde en rusten æske af jern, som flyder rundt i et mosehul. Drengene er nu ikke de eneste, der er interesseret i den mystiske kasse, for to skumle mænd er på sporet af en hemmelighed fra krigens tid. Især for drenge mellem 10 og 13 år.

Spændingshistorie som binder fortid og nutid sammen. I korte sætninger fortælles historien om, hvordan to drenge efter at have fundet en faldskærm, et lig og en rusten metalæske bliver forfulgt og fanget af to forbrydere. Hvad er det for en historie fra fortiden, som æsken gemmer på? Forfatteren kendes fra mange gysere og krimihistorier med børn i hovedrollerne.

Historien er dramatisk og den opbygger en spænding, som gør én nysgerrig. Desuden fungerer tråden mellem 2. verdenskrig og nutiden ganske godt. Desværre kan afslutningen med gådens løsning ikke helt leve op til den stemning, som bygges op, og personerne i fortællingen kommer heller aldrig til at stå rigtig stærkt.

Der findes mange bøger, som fortæller historier fra 2. verdenskrig, men ikke så mange, der binder historien sammen med nutiden i kort og spændende form. En anden bog der gør det, er Karsten S. Mogensens let-krimi: Drama i dybet.