Fortælling for børn fra ca. 11 år. I dagbogsform beskriver 13-årige Dodo, hvordan det var, da hendes mor blev syg og døde. Moderen får konstateret brystkræft og dør 10 måneder senere. I enkort, usentimental form fortæller Dodo om sine tanker og følelser i forbindelse med moderens sygdom og død. Gennem notaterne fremstår et fint portræt at moderen, men også reaktionerne hos familiensøvrige medlemmer, lillebroderen på 7 år og faderen, bliver beskrevet, ligesom læseren får et indtryk af, hvordan omgivelserne reagerer. I centrum står imidlertid Dodo og hendes mor. I den sidstetid ved moderen, at der ikke er noget håb om at overleve. Selvom hun er bange, har hun styrke til at tale med Dodo og hjælpe hende til at leve videre. Døden fremstilles ikke som noget skræmmende,men som en del af livet. En påmindelse om at glæde sig over livet. Den korte, intense form og det fine portræt af moderen virker stærkt på læseren. Pigen forekommer til tider noget barnlig, menshendes beskrivelser andresteder virker meget voksne. Forfatteren har valgt at skildre alt fra en 13-årigs synsvinkel, hvilket har medført, at de tanker, forfatteren vil have frem, kan virke formodne for aldersgruppen. En velskrevet, bevægende bog for tænksomme læsere.