Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Farvel og tak for ingenting


Beskrivelse


Sigge redder Sara fra at tage sit liv. Det bliver begyndelsen på et stærkt venskab for to unge mennesker med komplicerede liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2012

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 2. aug. 2012

Ungdomsbogen henvender sig til de 13-16-årige. Temaet er det svære ungdomsliv og en fraværende familie. Bogen kan formidles med udgangspunkt i dette tema eller som en god og gribende historie.

Historien fortælles gennem den seksten årige Sara og den yngre Sigge, som møder hinanden, da Sigge forhindrer Sara i at tage sit liv. Sara lever et kompliceret liv med en fraværende mor og en ikke eksisterende far. Sara og Sigge bliver hinandens redning og påbegynder sammen en rejse gennem Sverige for at finde Saras far. Gahrtons velskrevne historie beskriver et svært emne med hjertevarme og håb. Historien fortælles gennem de to hovedpersoner, som skiftevis fortæller.

Bogen behandler relevante temaer som ensomhed og følelsen af at være forladt. Af bøger med lignende temaer kan fx September søstre af Jillian Cantor nævnes.

En yderst relevant og gribende historie som, trods de ubærlige temaer, formår at skabe en stemning af håb og en understregning af, at der altid er en vej. Dette er endnu en kvalitetsbog til børnebiblioteket fra den populære Gahrton.