Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Farver


Beskrivelse


Pegebog med bevægelige dele. Lær om farverne og gæt, hvad der gemmer sig bag skydelågerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2012

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 17. feb. 2012

Farver og Dyr i serien Skub og find er 2 pegebøger, som henvender sig til børn fra 0-2 år. Bøgerne kan bruges til at lære om hhv. farver og dyr.

De 2 kvadratiske pegebøger af tykt pap indeholder hver 5 opslag med hhv. farver og dyre-levesteder (Afrika, jungle, bondegård, hav og kæledyr). På hvert opslag er én side med 4 fotos i en bestemt kategori, og én side med 2 spørgsmål, hvor en skydelåge af pap kan skubbes til side for at læse svaret, ledsaget af et foto. Omfanget af hhv. dyr og farver er naturligvis meget begrænset, men begge bøger indeholder et udmærket udvalg. Der er farvestrålende, fritskårne fotos på hvid baggrund, og de indbyrdes størrelsesforhold er ikke korrekte, så frøen fx er lige så stor som gorillaen. Jeg synes, det er en skam, at det i bogen om farver kun er ca. halvdelen af tingene, som er karakteristiske netop via deres farve. Der er fx grønne ærter, men også en grøn kop. Bøgerne er oversat fra engelsk, men oprindelseslandet ses kun ét sted i bogen - ved brandbilen, som dog er let genkendelig. Forsiden har også en skubbelåge, hvilket kan give en udfordring i forbindelse med indbinding.

Der findes mange pegebøger om både farver og dyr, men de bliver hurtigt slidt op på bibliotekerne, så fornyelse kan være tiltrængt. Bøgerne minder meget om Dorling Kindersley-udgivelser, men adskiller sig ved skubbe-funktionen, som vil være et sikkert hit.

De to pegebøger er meget indbydende og virker meget solide, så de også vil kunne holde til biblioteksbrug.