Bøger / skønlitteratur / krimi

Fatale. Vol. 2 : Djævelens gerninger


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Ingen mænd kan modstå den mørkhårede femme fatale Josephine. Det bliver skæbnesvangert for de fleste af dem, for Josephine er ingen almindelig kvinde, men et mystisk væsen fra den anden side af tiden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 27. mar. 2015

Den underskønne Josephine, som kan få mændene til at gøre alt for sig, er tilsyneladende ikke bundet til kun at leve i én tidsalder. I 1970'erne forfølges hun af en morderisk satankult; men Josephine er ikke den, der blot lader stå til og giver op. For voksne horror-fans.

Bind 2 indeholder den oprindelige udgivelsesrækkes hæfte 6-10 (af i alt 24). Albummet rummer et afsluttet forløb, hvor læseren - som det var tilfældet i bind 1 - følger en af de mange mænd, der mere eller mindre frivilligt kommer til at fungere som redskab for Josephines planer. Historien slutter skidt for den stakkels mand, som slet ikke kan hamle op med de dæmoniske kræfter, han er oppe imod. De skumle begivenheder formidles indforstået i Sean Phillips' kompetente streg og Dave Stewarts dystre farvelægning.

Det makabre indhold i intrigen beskrives uden udpenslede detaljer, men naturligvis ikke uden en tilpas mængde brutale drab, som det hører sig til i gysergenren. Efter 10 hæfter i serien er der dog stadig så mange uløste mysterier og antydede hemmeligheder, at læseren desorienteres mere end nødvendigt med hensyn til, hvad der egentlig er på spil for de involverede.

Gyserfortællingen à la Lovecraft bygger på frygten for det ukendte, og denne frygt er også en oplagt drivkraft i "Fatale". Dog optræder det ukendte her så skjult, at det undertiden næsten ikke er til at få øje på.


litteratursiden.dk

d. 14. apr. 2015

af

af

Arne Larsen

d. 14. apr. 2015

Tegneserie for voksne. I dette andet bind i serien fortsættes historien ufortrødent, og blandingen af crime noir mysterium og decideret horror er fin og fængslende underholdning. Hovedhistorien om den...