De mørke skygger i London bliver mere og mere nærgående, og ingen ved hvorfor. Men Stef har en teori, som Claes ikke vil høre tale om. Mørke kræfter er på spil, men hvem står bag? 2. del af urban fantasy-serie til unge og voksne, der godt kan lide magi, spænding og kærlighed.
Stef er startet på Wicca-akademiet, og det er ikke nemt for en almindelig hob, men heldigvis får hun en ny ven i Irmelin. Samtidig prøver hun at jonglere det noget besværlige forhold til Claes, der er blevet genindsat som efterretningschef. Skyggerne bliver stærkere og mere nærgående, og Stef har en teori om, at de bliver tiltrukket af Faustringen, som Claes har. De mørke nattevagter er efter Stef og hendes venner og kan ikke kaldes tilbage af Claes. Bogen er en fortsættelse af Credokæden, der vandt Dansk Fantasys debutantpris 2023.
En spændende fortsættelse af serien, hvor de løse ender fra 1'eren efterhånden bliver bundet sammen, samtidig med at nye begivenheder og personer introduceres. Det er en fornøjelse at følge personerne i bogen, og det alternative London fyldt med magi og klasseskellet mellem magikere og hoben giver en ekstra dimension.
En urban fantasy-serie til læsere, der godt kan lide magi, spænding og kærlighed, som vi kender det fra bl.a. Crescent City - huset af jord og blodUrværksenglen og UrværksenglenEn urban fantasy-serie til læsere, der godt kan lide magi, spænding og kærlighed, som vi kender det fra bl.a. Crescent City - huset af jord og blod og .