Film / nonfiktion / kunst og kunstnere

Fede trylletricks


Beskrivelse


10 lette tricks med ting fra skuffer og skabe, som f.eks. papir, mønter, snørebånd, kuglepen, spillekort m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 24. mar. 2009

Filmen kan ses af alle, men for at kunne bruge og forstå indholdet, er filmen for børn fra 8-9 år.

Filmen er med Trylle Michael, der lærer sit publikum 10 sjove trylletricks. Alle tricks kan laves med helt almindelige ting fra hjemmet. Papir, saks, mønt, viskestykke, kuglepen, spillekort, vinglas og terninger. Et par af de tricks der vises er: "Den oversavede pengeseddel" og "kortet i glasset". I hvert kapitel viser tryllekunstneren først tricket foran et publikum bestående af børn, og derefter forklares på en fin og pædagogisk måde, hvordan magien udføres. Alt vises i et roligt billede, hvor elementet og tryllekunsterens hænder er i fokus. Det er de grundlæggende ting der undervises i, og det er tydeligt at se, hvordan man skal gøre og ikke gøre. Filmen vil være et godt redskab til trylleskole eller som introduktion til fans af trylleri. Kunstneren er professionel tryllerkunstner. Dvdén indeholder 10 gode tricks som alle kan lære, blot man øver sig lidt!.

Der findes mange bøger om trylleri, men ikke mange film for målgruppen. Stilen i filmen minder meget om Fede korttricks, som også kom i 2009, med samme kunstner. Begge film har en fin pædagogisk og indbydende stil.

En rigtig fin dvd med trylletricks, som fortæller på en meget anvendelig måde, hvordan man kan lære at blive en god tryllekunstner. En film for alle der gerne vil imponere sine omgivelser med nogle fine trylletricks. Filmen er af rimelig teknisk kvalitet, og den er anvendelig, om man er barn eller voksen!.



Informationer og udgaver