Det kan føles utrygt og ensomt at flytte til en anden by. Også for vaskebjørnen Felix, der heldigvis bliver glad for det nye sted og holder kontakten med de gamle venner. Optimistisk bog om at flytte for børn fra 3-6 år.
Den lille vaskebjørn, Felix, er lige flyttet med sin familie. Alt er nyt, og han kan ikke rigtigt lide det. Noget betuttet gemmer han sig bag sine forældre, når de går tur det nye sted. Det hele virker farligt, og han føler sig ensom. Hans far siger, at han lige pludselig vil få nye venner. Det passer heldigvis, og Felix føler sig igen glad, tryg og heldig. Han savner stadig sine gamle venner, men når han får brev fra dem, føles det som om, de er hos ham. Altes har tidligere udgivet Niks!Kong kat og Kong kat på danskDen lille vaskebjørn, Felix, er lige flyttet med sin familie. Alt er nyt, og han kan ikke rigtigt lide det. Noget betuttet gemmer han sig bag sine forældre, når de går tur det nye sted. Det hele virker farligt, og han føler sig ensom. Hans far siger, at han lige pludselig vil få nye venner. Det passer heldigvis, og Felix føler sig igen glad, tryg og heldig. Han savner stadig sine gamle venner, men når han får brev fra dem, føles det som om, de er hos ham. Altes har tidligere udgivet Niks! og på dansk.
Skøn bog, der griber emnet an på en god måde. Den kommer godt omkring de positive og negative ting ved en flytning. Børn, der har prøvet at flytte, kan sikkert genkende den utryghed, der opstår et stykke tid, indtil man falder til i det nye. Teksten er kort, men der står en masse mellem linjerne. De charmerende tegninger spiller godt op mod hinanden på opslagene. Selvom de er naive og minimalistiske, kommer ansigtsudtryk og sindsstemninger fint til udtryk.
Der findes andre gode billedbøger om at flytte, der kan supplere denne. En af dem, hvor det er en dreng, der flytter, er Åbergs Ole skal flytte.