H. C. Branner har sin store andel i den fornemme placering hørespillet efterhånden er kommet til at indtage i den almindelige litterære bevidsthed. Med denne udgivelse af hans egne fem radiospil får vi nu mulighed for at genopleve mange inspirerede timer. Samtidig illustreres hørespillets udvikling på en meget slående måde, det første af spillene, Eftermæle, viser med sin ret primitive opbygning og stil hvordan frigørelsen fra teaterformen kun langsomt fandt sted. Mesterværket Hundrede kroner, en helt suveræn radioskabelse, hvor teknikken er helt bemestret og fornemt udnyttet, et klart bevis på formens helt særegne krav og kolossale muligheder. Det er glædeligt at denne del af Branners forfatterskab nu også er tilgængehg. Stadige genudsendelser vil gøre bogen anvendelig også i deltidsbiblioteker.