Bøger / skønlitteratur

Femten år efter


Beskrivelse


Tegneserie. 1642. Ariane vender tilbage til Frankrig fra sit eksil i Canada, og erfarer, at datteren hun mistede for femten år siden, ikke døde efter fødslen. Hendes gamle fjender skyr dog ingen midler for at forhindre en lykkelig genforening.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2015

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 10. juni 2015

12. bind i tegneserien "Spurvehøgen" viderefører historien om Ariane, som i 1600-tallets Frankrig kæmper en ulige kamp mod grådige mænds magt og begær. Henvender sig til unge og voksne tegneserielæsere.

Serien består af 1. cyklus med 7 bind og 2. cyklus med 4 bind som har seriebetegnelsen Ariane. Med dette bind påbegyndes 3. cyklus. Det er Cothias og Juillard, der står bag det originale værk, og tegneserien er oversat fra fransk af Ole Steen Hansen. Ariane vender tilbage til Frankrig med sin mand, indianeren Smukke, efter mange år i eksil i Canada. Hun erfarer nu, at det barn, hun fødte og mistede for femten år siden, er i live, men hendes gamle fjender gør alt for at ydmyge hende og stoppe hendes færd.

Fortællingen er medrivende, men tempoet så hastigt, at man undertiden mangler fordybelsen i personerne. Farveillustrationerne holder den velkendte lidt kantede stil fra de tidligere bind, med god sans for de historiske detaljer. Der er (voldtægts)scener, som gør tegneserien uegnet for yngre børn. Bindet kan læses separat, da der er mange forklarende tilbageblik, men det vil være en fordel, at man har læst hele serien.

Inden for samme historiske genre finder man bl.a. Bourgeons serie "Vindens passagerer" og Trillo og Rissos "Fulu".