Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Femten år med Shu-bi-dua


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1960), der i årene 1985-2000 spillede i Shu-bi-dua, går bag om facaden i en af Danmarks mest populære musikgrupper. En personlig historie om 15 år med musikalske op- og nedture, godt kammeratskab, enkelte konflikter og vanvittige oplevelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2001

af

af

Søren Brunbech

d. 11. okt. 2001

Jørgen Thorup var medlem af musikgruppen Shu-bi-dua fra 1983 til 1998. Gruppen blev dannet i 1973 og havde i slutningen af 70'erne nået status som nationalklenodie, men fra begyndelsen af 80'erne var det ikke længere en automatisk succes hos presse og publikum når shubberne udsendte en ny LP. Krisen kulminerede da gruppens ankermand, Michael Bundesen, var væk fra gruppen et par år i midten af 80'erne for at passe en karriere som TV-vært, men Shu-bi-dua klarede skærene og har gennem alle årene regelmæssigt kunne udsende LP/CD-er med ørehængende melodier til finurlige tekster. Jørgen Thorup fortæller om livet i kulisserne i den navnkundige gruppe, om venskabet og stridighederne bandets medlemmer imellem, om op- og nedture i forhold til presse og publikum, og om alle de andre musikerjobs han har haft når han ikke optrådte som shubber. I en midtersektion er der fotografier af gruppen på og især bag scenen, og som tillæg bringes en diskografi dels over Shu-bi-duas og dels over Jørgen Thorups egne udgivelser. Efterspørgselen efter bogen om livet i en af den nyere tids mest populære danske musikgrupper vil især komme fra gruppens fans, og dem er der som nævnt stadig en del af. Der er ikke tidligere udgivet bøger om Shu-bi-dua.


Politiken

d. 16. okt. 2001

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 16. okt. 2001