Den polske forfatters (f. 1904) hovedværk fra 1938 bringes nu i dansk oversættelse på et tidspunkt, hvor dets provokerende form og indhold vel chokerer mindre end oprindelig. Snarere end en roman er bogen engenreblanding i forskellige stilarter. Den grotesk-satiriske beretning om den voksne forfatter, der efter kritikernes umodenheds-dom forvandles til yngling, skildringen (freudiansk påvirket) af hans fremadskridende bamagtiggørelse og hans løsrivelse afbrydes flere steder af andre satirer eller essay-lignende afsnit. Gombrowicz' problem er eksistentielt: det at realisere sig selv; hertil hører også modsætningen: umodenhed/modenhed samt middelmådighedens problem. Bogen er - både i sin ide og i sig selv - en protest mod vedtagne tanke- og adfærdsnormer. Mennesket - siger Gombrowicz - kan kun realisere sig selv gennem andre mennesker.