Spil / computerspil

Fernbus - coach simulator


Beskrivelse


Turen er fra Berlin til Paris, din MAN bus er fyldt med passagerer og regnen pisker ned over den tyske autobahn. Det er livet for en chauffør fra FlixBus, som du kan opleve det i Fernbus. For alle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2023

af

af

Henrik Schou

d. 24. mar. 2023

Turen er fra Berlin til Paris, din MAN bus er fyldt med passagerer og regnen pisker ned over den tyske autobahn. Det er livet for en chauffør fra FlixBus, som du kan opleve det i Fernbus. For alle.

Fernbus coach simulator er et simulationsspil, hvor man kører langtursbusser for det tyske FlixBus. I spillet kører man busruter, enten almindelige rutebiler, med mange stop på ruten eller langtursruter, der kan tage mange dage og krydse landegrænser. Spillets enorme kort omfatter mere end 100 byer i Tyskland og 7 andre lande. I alt er der mere end 50.000 km vejnet og andre elementer såsom vejr, sæsoner og en dag-nat cyklus. Udover at køre bussen, skal man også sælge billetter og interagere med passagerene.

Selvom tiden går 10 gange så hurtigt i Fernbus, som i virkeligheden, så kræver det stadig en del tålmodighed at køre de lange busruter i spillet. Selvom trafikuheld, vejarbejde og myldretid kan bidrage med variation, så skal man være svært forelsket i at kigge på endeløse landeveje, for ikke at finde Fernbus bare en smule ensformigt i længden. Spillet giver dog en utrolig frihed til at køre bus gennem 8 europæiske lande med vidt forskellige omgivelser. Grafikken er realistisk. På engelsk. PEGI 3.

TML-Studios har produceret andre bus-simulationer (fx Tourist bus simulator (Playstation 5) ). Fernbus udkom til PC i 2016, så det har en del år på bagen og minder mest af alt om Euro Truck Simulator 2.