Bøger / faglitteratur

Ferrari (flere sprog)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. dec. 2011

Pæn stor målgruppe blandt bilinteresserede for alle bøger om sportsvogne og ikke mindst om Ferrari. Som bladrebog sikkert uimodståelig for drenge i alle aldre.

Del af nye serie fra forlaget i formatet 13x20. Der er indtil nu fx også tilsvarende bøger om Mercedes Benz og om BMW. Den meget kortfattede faktuelle tekst er trykt med samme tekst både på dansk og på svensk. Og selvom de respektive tekster har tydeligt ikon for hvert sprog gør 2 ens tekster på samme sider på 2 forskellige sprog intet godt for læsningen. Bogen egner sig simpelthen ikke til andet end lystbladring qua de 100 fotos af Ferrari-modeller, og giver som sammenhængende læsning ikke meget mening. Den lille bog følger den bilhistoriske kronologi, hvor Ferrari-legenden fødes med Ferrari 125 S og nyeste model er den fantastiske smukke 458 Italia fra 2009. Bladrer man så alene i den lille bog for at nyde fotos af flotte Ferrari-modeller, der æstetisk altid er en nydelse, gør den givne ligeledes beskedne billedstørrelse desværre oplevelsen tilsvarende mindre.

En meget bedre bog om Ferrari på dansk er fx Christian Frosts Legenden om Ferrari, eller fx om en enkelt model Ferrari Dino : historien om den "lille Ferrari" af Jakob Andersen.

Ikke så vellykket bilbog om Ferrari, hvor der på dansk som ovennævnt findes bedre, og denne højest er supplerende.



Informationer og udgaver