Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fest i klubben


Beskrivelse


I denne bog er du hovedpersonen Alma. Du kan afprøve, hvilken veninde du er. Du skal til fest i klubben med din bedste veninde Mille, men klassens populære pige kommer imellem jer. Dine valg afgør, hvordan historien udvikler sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2015

af

af

Inge Lykke

d. 20. juli 2015

"Du Alma," siger Mille. "Hvad synes du egentlig om Sidsels tøjstil?" Alma ved ikke, hvad hun skal svare. Sidsel er bare klassens sejeste pige. Det er dig som læser, der afgør, hvad Alma skal svare. Du har flere valgmuligheder. Til børn fra 8-11 år.

I "fest i klubben" er det dig som læser, der er hovedpersonen Alma. Det er dine valg, der afgør, om historien får en happy end. Du kan derfor læse bogen flere gange, vælge andre svarmuligheder og dermed få mange forskellige historier. Når du har valgt dit svar, står der efter svaret, hvilket kapitel du skal gå videre med. Der er ingen illustrationer i bogen.

Det er en bog fyldt med pigekonflikter. Det er noget om ikke at være bange for den populæreste pige i klassen, ikke at lade sig provokere, at styre sit temperament og noget om magtbalancen i en pigegruppe. Du kan også læse om, hvor grimme eller rare piger kan være overfor hinanden. Det sjove ved bogen er, at du selv vælger, og du oplever, hvilke konsekvenser dine valg får. Du kan lære at tænke, før du taler, når du læser denne bog.

Jeg kender ikke andre bøger, der på denne måde sætter læseren til at vælge angående pigeproblemer. Men problematikkerne er nogle af de samme, som i serien om Hanna og Emma fx Operation hemmelig & En slange i paradis.