Da en ungarnsk forfatter får afvist sin selvbiografiske roman om sit ophold i Auschwitz, trænger en ny roman sig på om Steno, der har svært ved at finde sig til rette i samfundet og forlige sig med fortiden. Absurd roman om at leve med efterbyrden af Holocaust. For læsere af verdenslitteratur og eksistentielle romaner.
En roman i en roman om forfatteren, "den gamle", som får afvist sin selvbiografiske roman om sit ophold i Auschwitz som 14-årig. Han funderer meget over livet og forfattergerningen og når frem til, at han ikke kan skrive en roman om sig selv til sig selv. Så spirer en ny roman (romanens del to) om manden Steno, der vender hjem til Ungarn og kæmper for at indordne sig i samfundet. Hele tiden hviler der en absurd meningsløshed over det hele og han indser, at han kun lever for at skrive en roman om sin fortid. Ungarske Imre Kertész (1929-2016) modtog i 2002 Nobelprisen i litteratur.
Mangefacetteret "kafkask" roman med selvbiografiske træk og metafiktive referencer, som lig Kertész' øvrige værker kredser om "livets absurditeter" i bred forstand, totalitarisme kontra frihed og at overleve Holocaust. Det er tunge eksistentielle emner, men absurditeterne og den stedvise humor gør det spiseligt. En kompleks roman med mange lag, som kræver en del af læseren. Det kan være en fordel at kende til Kertész' forfatterskab.
Det lægger lige for at nævne Kafka. Kertész kan også læses i sammenhæng med italienske Primo Levi og polske Tadeusz Borowski.