Fidelio (tysk)

"The chorus is superb, bringing rays of wonderment to the prisoners'glimpse of sunlight. Stellar as the participants might be, there is always the feeling this is an ensemble production with Abbado's firm hand of humanity in inspiring control".

Læs anmeldelse

"Det er Beethoven-år i år ... Erik Harbo og Uffe Henriksen plejer og pudser de kongelige arvestykker efter en ikke mindre entusiastisk nørd, diskofilen Knud Hegermann-Lindencrone ... Her altså 'Fidelio' i 1979. Teknikken er, hvad den er. Det er jo en live-optagelse, og den fungerer godt i passager, mindre godt i andre ... Det en fornøjelse at høre sangerne udtrykke sig på dansk, især så længe vi er i 1.aktens jordbundne komedie ... og spændende at høre flere af de siden forsvundne sangere: Den yndefuldt syngende sopran Bodil Gøbel, en sikker karaktertenor som Christian Sørensen, den flot syngende bas Jørgen Klint ... og så Lone Koppel, der med uforvekslelig patos og intuition er sopranmester for heltemodige kvindefigurer ... Og som det onde dyr i åbenbaringen: Aage Haugland ... Den svenske tenor Peter Lindroos var dengang Det Kgl.s sikre og feterede mand i de store lyriske tenorroller. Nu som Florestan lægger han ud med en tenordramatisk præstation af umådelig kraft, der tegner helteposition gennem slutakten. Det er hans Florestan og Lone Koppels Fidelio/Leonora, der får forestillingen og operaen til at ligne, hvad Beethoven har set og hørt for sig".

Læs anmeldelse

"Det tåbelige plot står dog ikke hele tiden i vejen for effektfuldt drama, når der spilles og synges så energisk livfuldt, som tilfældet på denne spritnye udgivelse ... Orkesterfarverne står ranke og energisk renskurede, detaljerne er bemærkelsesværdigt klare, og klangen i det taget fyrstelig. I de to centrale roller som Leonore/Fidelio og Florestan finder vi to af tidens største stemmer: Nina Stemme og Jonas Kaufmann. De følger intenst orkestrets driftige og dristigt romantiske lyd ... Alt i alt en fin udgivelse".

Læs anmeldelse

"I marts 1979 gik Beethovens eneste opera "Fidelio" på Det Kongelige Teaters scene på Kongens Nytorv i København. Begivenheden blev foreviget i en livoptagelse og er nu udgivet af CdKlassisk som et dobbeltalbum ... Operaen synges på dansk - og man må lade den epokes glimrende sangere, at de er tydelige i mælet og bestemt ikke uefne som skuespillere, der skal have meningen ud over rampen. Og hvad det rent vokale angår, profiterer denne Fidelio i høj grad af at have tre fortrinlige sangere i de bærende roller. Lone Koppel ... er på alle måder overbevisende i rollen som Leonore med dæknavnet Fidelio, den tids førende tenor Peter Lindroos er ideel som den vansmægtende Florestan, og i skurkerollen som fængselsguvernøren Don Pizzaro er Aage Haugland myndig på den helt rigtige (onde!) måde ... Luk øjnene og lyt - og vær aldeles ligeglad med den svingende lydkvalitet. Der er garanti for en tur i tidsmaskinen tilbage til en festlig aften på Gamle Scene for et par generationer siden".

Læs anmeldelse

"Operaindspilninger skal vurderes på mange parametre samtidig. Alene sangerne kræver individuel stillingtagen, og Kaufmanns magtdemonstration af wagnersk stålstyrke får man ikke på den nye 'Fidelio' fra Pentatone, hvor den 55-årige tenor Christian Elsner i rollen lyder bekymrende slidt ... Lise Davidsen sætter til gengæld en ny standard med en nuanceret drama og tydelig tekstbehandling, der nærmest får en til at glemme, hvor magtfuldt hun samtidig synger. Stemmen har dirrende frisk kant ... [Rocco] synges på den nye indspilning med slankt, klangskønt overskud af den herlige bas Georg Zeppenfeld. Hans datter, den unge Marzelline ... synges lige så smukt af Christina Landshamer ... En indspilning, der understreger, at Lise Davidsen er vor tids unge dramatiske topsopran".

Læs anmeldelse

"Den 82-årige polske dirigent Marek Janowski tolker værket i spidsen for Dresdner Philharmonie i en studieoptagelse fra Kulturpalast i Dresden sidste år ... og den 34-årige norske stjernesopran Lise Davidsen stråler i titelrollen som den heltemodige Leonore, der har forklædt sig i mandekostume og kalder sig Fidelio. Som hendes ægtemage, Florestan, der holdes som fange af operaens skurk, Don Pizarro, har man valgt den 55-årige tyske tenor Christian Elsner. Hans stemme klinger for mig at høre ikke helt ideelt i dette parti, men det er i sidste instans en smagssag. Man skal erhverve sig denne indspilning for Lise Davidsens skyld".

Læs anmeldelse

"Den här konsertanta upptagningen från musikfestivalen i Luzern förra sommaren är riktigt bra. Orkesterspelet under Claudio Abbado är tajt och kraftfullt ... Sångarna håller genomgående hög klass ... Här har vi prestationer som når langt utöver det ordinära".

"Operaens fyldigste parti tilhører Leonore, hvor Stemme her cementerer sit tilhørsforhold blandt eliten af tidens dramatiske sopraner. Men i det hele taget er denne Fidelio ... også til anden side fornemt besat med Struckmanns snerrende ondskabsfrådende Pizzaro og Matteis smukt autoritative portræt af Don Fernando ... Æren for sammenhængen i denne velgørende opførelse tilfalder i høj grad Abbado og hans håndplukkede musikere".

"Alle fem [hovedroller] spiller en vigtig rolle for, at dramaet kan finde en lykkeligt slutning, og det kræver et godt, homogent ensemble, hvilket det knniber med i denne indspilning, der er præget af vokale udfordringer hos især de førende roller. Den norske sopran Lise Davidsen synger rollen som Leonore, og alt godt i mellemlejet ... men under lidt pres bliver stemmen uegal ... Florestan synges af den tyske tenor Christian Elsner. Og han lyder tennemgående anstrengt ... Marzelline synger Christina Landshamer med stemmebånd som barberblade ... Det går bedre på herresiden ... Marek Janowski er en erfaren operadirigent ... vælger at sætte automatpiloten til med lille sans for de vokale udfordringer".

"Janowski hält sich ans traditionelle, grosso modo zügig absolvierte Tempogefüge. Lise Davidsen ist derzeit in der Titelpartie wohl konkurrenzlos; sie singt souverän, changiert klug zwischen Schönheit und Rollencharakteristik ... Grossartig auch Johannes martin Kränzles zupackende, nie outrierte Charakterisierung des Pizarro. Georg Zeppenfeld überzeugt als nobler Rocco, Christian Elsner gibt einen zuverlässigen Florestan".

"Victims of a Covid cancellation, Marek Janowski, his cast and the Dresden Philharmonic abandoned the theatre for the city's Kulturpalast for this recording - and you sometimes feel that they left the drama at the stage door ... Elsewhere, the singing is dependable rather than inspired ... It's the orchestra which catches attention, with Janowski coaxing heartfelt playing from the strings and above all the horns, who somehow come to signify all that is most hopeful in this great work".