Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fie på flugt


Beskrivelse


Fie skal flytte fra sin bedste veninde til en ny by. Det vil hun ikke, så hun gemmer sig sammen med veninden i deres hemmelige hule. Men her kan hun ikke blive. Bliver Fie mon fundet? Vil det lykkes Fie at holde kontakten til veninden?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2012

af

af

Karsten Boll

d. 30. apr. 2012

Læsetræningsbog for elever i 2.-3. klasse (8-9 år) i en ny serie om Fie, hvor mange ord gentages for på den måde at træne forståelsen.

Fies familie skal flytte til Fyn og dermed skal Fie flytte fra sin veninde Kaja. De prøver at undgå adskillelsen ved at gemme sig i deres hemmelige hule, da flyttebilen er klar til at køre. Men det er en stakket frist. Mor er blevet tilbage, og da Kaja og Fie bliver sultne - og fryser, går de hjem til Kaja, hvor mor venter. Alle følelser omkring fraflytning og venskaber er i spil. Brødteksten står oftest på en side og med tilhørende illustration på den anden. Sprogligt gentages mange ord og sætninger som bevidst træning, og bogen bliver derfor primært en brugsbog til læsetræning. Anja Grams sprudlende illustrationer understøtter meget fint handlingen. Bagest er der spørgsmål til at samtale om handlingen.

Emnemæssigt har Eva og Adam - det sidste pyjamasparty samme tema, men er mere omfangsrig og lidt sværere.

Der findes mange gode læsetræningsmaterialer. Denne går ind i strømmen og udmærker sig ved illustrationerne. Til læringscentre og børnebiblioteker.