Fiftyseven

"Med sit debutalbum som solist fortæller Stine Bramsen historier om moderskab, kvindelighed, troskab og frygten for at blive forladt.Hun er blevet ældre og er ikke bange for at revse sig selv, hvilket afgjort er et plus ved pladen. Men hun har hverken udgivet en digtsamling eller en selvbiografi. Vi taler om et album, og musikalsk set er Stine Bramsens bud på en popplade hverken specielt spændende eller nyskabende ... Temponumrene "Prototypical", "Move Forward", "Woman" og "Karma Town" kan fange et øjeblik, men sangene bliver for overgearede, fordi Stine Bramsen bliver grebet af farten og ender med at fremstå lettere hysterisk og nærmest forpustet".

Læs anmeldelse

"På "Fiftyseven" forsøger [Bramsen] at iscenesætte sig selv som en mere moden popkunstner med vægtigere budskaber på hjerte, et heftigere temperament og flere ridser i lakken. Et temmelig klassisk greb, faktisk ... "Woman" er et empowerment-kvad om at turde stå ved sin egen krop og ikke give efter for mediernes skævvredne kvindebillede. "Calvalry" besynger rollen som nybagt mor og de beskyttende følelser, man har for sit nyfødte barn ... Intentionerne er generelt sympatiske, og emnerne for sangene ganske personlige ... Teksterne er desværre ofte for bogstavelige og banale. Rasteds produktioner er plastisk, nuancefattig, tidstypisk elektropop. Og så er Bramsens vokal altså lidt svingende".

Læs anmeldelse