Bøger / skønlitteratur til børn

Filmkatten


Beskrivelse


Billedbog. Kat havner i biografen og synes det er meget spændende. Men katte må ikke være i biografen, så han bliver smidt ud. Men Kat giver ikke op så let ...

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 1999

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 31. maj 1999

En ganske enkel, fint formet fortælling om en kat der uforvarende havner i biografen og lige præcis når at blive så grebet af filmens tryllekraft inden han bliver smidt ud at han gør flere forgæves forsøg på at komme ind igen. Til sidst allierer han sig med filmfremviseren Benny Blå (der selv er en kat), og fra da af arrangerer de to midnatsforestillinger for dyr efter biografens normale menneskeåbningstid. En stuvende succes efter billederne at dømme. En stor del af fortællingen er suverænt lagt i de smukke billeder, både hvad angår handling, stemning og kommentarer til historien. Fx tegnes menneskene i biografen så forskellige og bizarre at man må undre sig over at den pænt og diskret påklædte kat ikke kan få lov at blande sig med dem. Historien fænger ganske elementært og stilfærdigt i kraft af sin stramme professionelle komposition, og børn fra 2-3 år vil sikkert også have en særlig interesse i at høre om én der bliver holdt udenfor alt det spændende bare fordi han ikke hører til kategorien voksent menneske.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 1999

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 31. maj 1999

Billedbogen indeholder en lun og fornøjelig lille fortælling om baggårdskatten Kat, der nærmest tilfældigt kommer med ind i biografen og lige når at blive totalt optaget af filmen, inden han smides ud, fordi katte altså ikke har adgang. Vi følger nu Kats forskellige forgæves fantasifulde forsøg på igen at snige sig ind i varmen. Da han til slut bogstaveligt dumper ned i favnen på filmoperatøren, viser denne sig også at være en kat og de to arrangerer nu i fællesskab i de sene nattetimer særforestillinger for storbyens hunde og katte og mere specielle kæledyr. Den korte tekst er sat med ret store, fede typer i ensfarvede områder i de store billeder, der næsten alle er over hele opslag ofte med flere handlingsdele i samme billede. Den er suppleret med enkelte talebobler i billederne. Disse er udført med figurer i en meget enkel, naivistisk og alligevel udtryksfuld streg og komponeret med skæve vinkler så indtrykket bliver sprælsk livlighed og munterhed. Det understreges af en løs, våd og nuanceret farvelægning med hidsig brug af kontrastfarver. Efter endt oplæsning fortrinsvis for årgangene inden skolealderen er det billeder både til genkaldelse af og meddigten på historien og til afsøgning efter underfundige detaljer.


Berlingske tidende

d. 1. sep. 1999

af

af

Eva Glistrup

d. 1. sep. 1999


Weekendavisen

d. 4. juni 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 4. juni 1999