Bøger / faglitteratur / mønstre

Fin & farverig - tunesisk hækling : for begyndere og let øvede


Beskrivelse


Hækleopskrifter på små og store ting, bl.a. iPhone-taske, skuldertaske, karklude, tørklæde og puder. Med mini-kursus i hækleteknikken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2016

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 20. juni 2016

Lille bog for begyndere og let øvede om det gamle håndværk hakning - nu kendt som tunesisk hækling.

Lille kvadratisk hardback om småprojekter der kan laves med tunesisk hækling. Her er opskrifter på taske, krydderurteskjulere, tæppe, nålepude mv. Udover hakke-opskrifterne beskriver bogen hvordan man kan pynte de farverige projekter yderligere ved at brodere på dem. I slutningen af bogen en mini hakkeskole. Alle opskrifter er illustreret med det færdige resultat og nogle med diagrammer. Forsiden er meget farverig og viser også eksempler på flere af bogens modeller. Forfatteren har tidligere udgivet 6 bøger, alle med "Fine & farverige" i titlen, om hhv. perleplader, hækling og gaver.

Bogen er fin til dem der gerne vil i gang med at hakke eller elsker at producere småting til hjemmet. Den er også med på den helt nye trend, at lave sine egne klude og viskestykker og den stadig populære fritidssyssel at lave legetøj til børnene.

Tunesisk hækling er så småt på fremmarch. Sys Fredens har skrevet to bøger om emnet inden for de sidste to år. Stort & småt i tunesisk hækling minder mest om denne, med småprojekter som puder og æggevarmere.