Spil / computerspil

Final fantasy XII - the zodiac age


Beskrivelse


Rollespil. Fantasy-rollespil om kæmpende nationer og den unge dreng Vaan, som drømmer om at blive himmelpirat og få sit eget luftskib. Men som nok har en skæbne større end det.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2019

af

af

Martin W Hansen

d. 29. apr. 2019

Fantasy rollespil om kæmpende nationer og den unge dreng Vaan, som drømmer om at blive himmelpirat og få sit eget luftskib. For dem der kan lide klassiske japanske rollespil.

Dette er et remake af det oprindelige Final fantasy XII, men det er også mere end det, da det er baseret på den særlige udgave, der kun udkom i Japan, som hed " - international zodiac job system". Hvilket betyder, at der i forhold til det oprindelige spil som udkom her i Vesten, nu er indarbejdet nye mekanismer, udstyr, ændringer i spillets grundlæggende design og funktionalitet. Heriblandt er naturligvis "Zodiac systemet" som udvider det originale "licens-system", og giver spilleren mulighed for at udvikle sine karakterer på unikke måder. Der er 18 nye våben, flere skattekister og spillet har fået ændret sin balance, så det er lettere for nye spillere at gå til.

Det er en utrolig flot ny-udgave af en absolut klassiker indenfor JRPG-genren. PEGI 16 og ikon for vold. Spillet kan sagtens anbefales fra 12 år og opefter.

Spillet vil egne sig til dem der kunne lide Final fantasy X, X-2 HD remasterTales of Vesperia (Nintendo Switch) og Tales of Vesperia (Nintendo Switch)Spillet vil egne sig til dem der kunne lide Final fantasy X, X-2 HD remaster (Nintendo Switch) og (Nintendo Switch).


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2017

af

af

Henrik Schou

d. 7. juli 2017

Landet Archadia har invaderet og udslettet kongeriget Dalmasca og kongefamilien forekommer udryddet. Midt i denne dystre og trøstesløse situation bliver gadedrengen Vaan og hans barndomsvenner pludselig involveret i et spirende oprør, der måske en dag kan redde Dalmasca. Fra 12 år.

Vaan rejser med sine venner igennem Dalmasca på et episk eventyr for at bringe en ny prinsesse på tronen. Undervejs vil de møde og samarbejde med en bred vifte af karakterer og racer i en verden, der er en blanding mellem fantasy og steam punk. På klassisk rollespilsfacon skal den lille gruppe besejre fjender (i et real time kampsystem), tjene erfaring og finde bedre våben og udstyr. Men det er historien og oplevelsen af den flotte spilverden, der er de store trækplastre i spillet.

FFXII udkom til PS2 i 2006. Nærværende spil er en remastered udgave med ny grafik, der stadig ser lidt gammeldags ud, nye features, fx. et "zodac" system, hvor man kan vælge "zodiac" klasser til figurerne og en teknisk opdatering, der betyder hurtigere load tider. Spilmæssigt er 2017 udgaven ellers magen til 2006 versionen, men det er okay, for FFXII var et af de bedste rollespil til PS2 og er bestemt stadig en klassiker med masser af fans. På engelsk. PEGI 16.

Final fantasy XIIFinal fantasy XV til PS2 findes på bibliotekerne. Det seneste spil i serien Final fantasy XV (Playstation 4) udkom i 2016Final fantasy XII til PS2 findes på bibliotekerne. Det seneste spil i serien (Playstation 4) udkom i 2016.