Spil / computerspil

Final fantasy XIII-2


Beskrivelse


Rollespil. Superhelten Lightening nyder freden i Valhalla. Men en ny ondskab truer. Det er skurken Caius, der kun vil bringe ufred og uorden. Lightening sætter sin søster Serah og helten Noel i gang med at stoppe ham. Det kræver store evner, for de skal både på tidsrejser og kunne tæmme monstre til at kæmpe i storslåede slag. Forvirret? Der er kun en ting at gøre. Prøv at spille selv og hjælp Serah og Noel med at redde verden! Med små mini-spil.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2012

af

af

Ole Bisbjerg

d. 6. feb. 2012

PS3, Xbox 360. Rollespil. Ny udgivelse der giver løfter for seriens fremtid. For unge fra 14 år samt voksne fans. Sproget er engelsk. PEGI: 16 med ikon for voldelige sekvenser, som dog ikke er voldsomt voldelige.

"Final fantasy"-serien nyder meget stor popularitet. "XIII" udkom i 2010 og var lidt af en skuffelse. Primært på grund af gameplay - for den grafiske side var flot. "XIII-2" er en direkte efterfølger og historien tager sin begyndelse kort efter. Men nu er det heltinden Serah, der sætter ud på en rejse for at hjælpe Lightening - i selskab med Noel, som vi også kender. Man kan kun spille som Serah og Noel. Til gengæld kan man tæmme monstre og få dem til at kæmpe sammen - det er et sjovt indslag. En anden nyhed er superskurken Caius, der er et sejt bekendtskab. Gameplay er stadig et sammensurium af rollespil, adventure og intens action. Historien er kompliceret. Tidsrejser og parallelle historier gør starten til en lidt rodet udfordring. Men som spillet udvikler sig så falder tingene mere på plads. Det grafiske layout er flot, men ikke helt på sammen niveau som "XIII". Der er stort set ikke forskel på de to versioner til PS3 og Xbox 360. Musikken er normalt i særklasse i serien. Men er denne gang en skuffelse. Pompøs og hul. Man vil derfor ofte spille uden musik og det fungerer fint.

"XIII-2" har seriens velkendte "look-and-feel" og heldigvis for det. Spillet byder også på klare forbedringer i forhold til sidste udgave.

Med "XIII-2" er "Final fantasy"-serien tilbage på vinderkurs. Der er både klare forbedringer og nye sjove tiltag, så vi kan kun se spændte frem mod den næste udgivelse.


Game reactor

Nr. 125 (2012)

af

af

Philip Lauritz Poulsen

Nr. 125 (2012)


Gameplay

Årg. 18, nr. 5 (2012)

af

af

Thomas Tanggaard

Årg. 18, nr. 5 (2012)