Spil / computerspil

Final fantasy XIII


Beskrivelse


Rollespil. Tag med på en spændende rejse i det magiske land "Cocoon". Sammen med en gruppe af seje helte skal du forsøge at jage de onde fjender på flugt og bringe fred i verden. For at vinde skal du både sejre i de hårde kampe og få heltene til at samarbejde! Kan du det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2010

af

af

Ole Bisbjerg

d. 20. apr. 2010

Xbox 360, PS3. Rollespil. Ny udgivelse i legendarisk serie. Final fantasy XIII har været 4 år undervejs. For børn og unge fra 14-18 år samt voksne fans af serien. Sprog: Engelsk. PEGI: 16. Med ikon for vold. Kun single-player.

"Final fantasy" har siden først i 1990'erne haft en stor og trofast fanskare, som elsker seriens pompøse blanding af rollespil og action. Den nye udgivelse fortsætter ufortrødent i samme spor, og skuffer ikke. Historien er som altid ret indviklet. En gruppe med heltinden Lightening og helten Snow i spidsen, kæmper for at redde de 2 verdener Cocoon og Pulse, som trues af magtfulde onde kræfter. Kampene mellem heltene og de onde foregår i et nyt og udmærket trækbaseret system med mange muligheder, som derfor kræver lidt tilvænning. Dialogen og samarbejdet i gruppen er meget vigtig - uden godt samarbejde går det ikke. Men hovedpersonerne kan også godt have deres egen skjulte dagsorden. Både den visuelle og lydmæssige side af spillet er helt i særklasse. Jeg har sjældent set så flotte og detaljerede scenerier - det gælder begge konsoller.

"Final fantasy"-serien hører til i superligaen af rollespil. Final fantasy XIII er måske ikke det allerbedste i seriens historie, men mindre kan også gøre det.

Ventetiden har været lang, men Final fantasy XIII fastholder seriens status i genren. Hvis jeg skal kritisere noget, så er det historiens lineære udvikling. Der er ikke meget plads til individuelle svinkeærinder, og gameplay kan derfor i længden blive lidt ensformigt. Men generelt tilbyder Final fantasy XIII mange timers underholdning og udfordring. Anbefales.